mandag den 26. juli 2010

22/7 2010 Seksplettet Køllesværmer på Harrild Hede

Den 21. juli ville jeg lige se om der var andre spændende planter, hvor jeg i slutningen af juni fandt Plettet Kongepen. Straks jeg nærmere mig kongepennen opdagede jeg nogle køllesværmere. Jeg har ikke set ret mange af dem, og var ikke 100 % klar over de forskellige arter, så det blev til nogle billeder.

De fleste sad på blomsten Blåhat

Ofte var der flere på blomsterne 3 eller 4 var slet ikke unormalt og jeg talte ialt 50 eksemplarer inden for et ret lille område.


Her ses også lidt af den røde vinge, som ses når den flyver.

Tidligere har jeg set nogle gullige kokoner på lyng, men ikke helt været klar over hvad der havde været i den, men nu har jeg fundet ud af at det er der larven forpupper sig.

Kokon af Seksplettet Køllesværmer på lyng.

Seksplettet Køllesværmer er almindelig i Danmark, men den er ikke tidligere rapporteret fra Harrild Hede. Se hvor den findes ved klikke her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar